Skønhed og wellness i den nye Carlsberg by
Alle har brug for en pause ind imellem, om det er en kort pause fra studiet, fra arbejdet eller blot en pause fra hverdagen. Uanset hvilken pause du behøver, står TAKE A BREAK’s professionelle behandlerteam klar til at give dig en unik oplevelse i lækre urbane omgivelser.
TAKE A BREAK Spa slår dørene op til et nyt skønheds- og wellness koncept den 7. april 2017 i Københavns nye bydel, Carlsbergbyen. Bag det urbane skønhed- og wellness univers, står erhvervskvinderne Ilse Jacobsen og Susan Wichmand, som har års erfaring indenfor skønhed- og wellness branchen.
“Det har været vores vision at lave et hverdags skønhedsunivers, som trækker atmosfæren og oplevelsen fra KURBADET by ILSE JACOBSEN ind i urbane omgivelser. Vi ønskede at skabe en by klinik, som ikke ses andre steder i landet, hvor vi her tilbyder luksus der er til at betale”, siger Ilse Jacobsen, som har ladet sig inspirere af de skønhedsklinikker, som hun har besøgt i storbyerne rundt omkring i verden.
TAKE A BREAK Spa tilbyder et stort udvalg af behandlinger for alle. Vi tilbyder skønhedsbehandlinger som negle, vipper, lashextentions, voks, bryn, spraytan og make-up. Ligeledes udføres skønne velværebehandlinger i form af massage, kropsbehandlinger og ansigtsbehandlinger. Alle vores behandlinger er opbygget i højeste kvalitet, både i valget af produkter fra Ilse Jacobsen, CND, Nimue og make-up fra Evagarden. Hertil sikrer vi en kontinuerlig uddannelse af vores dygtige team af kosmetikere/kosmetologer, negle- og vippeteknikkere, samt massører.
“Det er ikke bare en behandling man køber hos TAKE A BREAK Spa, det er en unik oplevelse og en pause. Vi giver hele tiden lidt ekstra i behandlingerne og har maksimalt fokus på kunderne. Klinikken er samtidig designet, så personalet har gode arbejdsforhold, eksempelvis har vi selv designet og bygget et one-of-a-kind pedicurepodie, således at behandleren har gode ergonomiske arbejdsforhold.” siger Susan Wichmand.
Mandag – Fredag kl. 9-19
Lørdag, Søndag kl. 9-17Vi har ligeledes åbent hele påsken.
Åbningsreceptionen finder sted fredag den 21. april kl. 12 – 14
På adresse: Tapperitorvet 8, 1799 København V.
Book tid på takeabreakspa.dk